Mange indere har aldrig helt sluttet fred med Gujarat-massakren i 2002, der er et af af de værste religiøse overgreb i Indien i nyere tid.

Syv år efter at mere end tusind mennesker blev slået ihjel, begynder Højesteret omsider at undersøge, hvad der egentlig skete. Og hvem der bærer en del af skylden. Oppositionspartiets bedste bud på den den næste premiereminister, Narendra Modi fra hindupartiet BJP, bliver nu undersøgt af Højesteret som medskyldig. Udviklingen i den sag kommer vi til at høre meget mere til. Også her på bloggen.

Danmark har netop rundet virksomhed nummer 100 i Indien. I den anledning interviewede jeg Danmarks ambassadør i New Delhi, Ole Lønsmann Poulsen, der har haft tre travle år. Da han kom til New Delhi var der 60 etablerede danske virksomheder. Nu er antallet næsten fordoblet.

Læs mere i artiklen “Dansk erhvervsliv runder et skarpt hjørne i Indien”

I min anden artikel skrev jeg om Indiens enorme udfordringer i energisektoren, og hvordan danske virksomheder kan bidrage til at løse dem. LBH International, der kom over landegrænsen som nummer 100, er en blandt mange virksomheder, der står overfor stor vækst med nicheprodukter, der kan hjælpe til at gøre Indiens kraftværker og raffinaderier mere effektive.

Læs mere i artiklen “Indiens vækstmotor har brug for dansk energi”

Og hav en god og energisk dag!

Det er et særligt spændende valg denne gang, for det er meget usikkert, hvem der vil vinde, når resulatet kommer på lørdag den 16. maj. Det ledende Kongrespartiet og oppositionspartiet BJP står ikke så stærkt som tidligere, for de har ikke formået at finde støtte hos de mange regionale partier, der giver mandaterne til at danne en regering.

Derfor vurderer mange analytikere, at den kommende regering kan blive en “kludetæppe-regering” af en masse regeionale partier, som måske nok står stærkt ude i de 28 delstater, men nationalt vil de have svært ved at samle Indien. Hvordan det præcist kommer til at gå, kan vi næsten kun vente og se.

Indtil da kan du læse mine første artikler fra valget i Kristeligt Dagblad, som du kan finde her:

“Indiens unge vil have friske kræfter til magten”:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/323472:Udland–Indiens-unge-vil-have-friske-kraefter-til-magten?rss

“Kristne tør ikke stemme ved Indiens valg”:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/320919:Udland–Kristne-toer-ikke-stemme-ved-Indiens-valg

Jeg har flere artikler på vej, så hold øje med bloggen for at følge det spændende valg.

Jeg bor og arbejder stadig som journalist i Indien med base i New Delhi. Det har været et travlt år, hvor jeg har fået godt gang i “Indienkorrespondencer” – min helt egen virksomhed, hvor jeg har specialiseret mig i at dække Indien bredt for de danske aviser, magasiner, fagblade og nu også DR2 Udland.

Der er masser at skrive hjem fra Indien, og jeg har især inden for det sidste halve-hele års tid oplevet en markant stigende dansk interesse for det nye vækstland. Det er godt. Ikke bare for mig, men fordi, at Indiens rolle i verden kun bliver større, så det er vigtigt at følge udviklingen herovre.

Et meget aktuelt eksempel er Indiens nøglerolle under klimaforhandlingerne op til COP15 i december. Landets kraftige vækst i økonomien og befolkningen gør det til en stor udfordring at skabe “grøn udvikling” med reducerede CO2-udslip.

Indien vil for alt i verden undgå at skulle bremse væksten for at reducere drivhusgasserne. Målt per hoved er udslippet langt lavere end i Vestens industrialiserede lande, men når et land med 1,1 milliard mennesker, der formentlig forøges med 400 millioner flere frem til 2050, vokser så hurtigt, er det selvfølgelig en kæmpe udfordring for det globale klima.

Hvor meget Indien vil gå på kompromis og gå den globale klimaaftale i møde, står endnu meget uklart. Det skal blive spændende at se.

Og det bliver spændende at se, hvordan Indien videre udvikler sig i denne fascinerende forandringstid, landet står i.

Her på bloggen vil jeg skrive om oplevelserne og arbejdet i mit efterhånden andet hjemland. Lige nu har jeg travlt med dækningen af landets 15. parlamentsvalg, der med 714 millioner vælgere er verdens største demokratiske valg nogensinde.

Jeg vil løbende opdatere bloggen med mine artikler fra valget og alle de andre områder i Indien, jeg dækker.

Læs med og skriv en kommentar, hvis du har lyst.

Ud fra en journalistisk vurdering er det, hvad en del medier vil kalde en “god historie”, for det er altid sensationelt og dramatisk, når dyr angriber mennesker. Den historie skal nok gå bredt rundt i verden.

Og i Ekstra Bladets optik er det formentlig en “skidegod historie”, for det er et blodigt - meget blodigt – og makabert angreb. På eb.dk får den hele armen i dag. Der er sat et stort billede op, hvor man ser tigeren i færd med at partere den indiske amatørfotograf med sit store gab. Artiklen følges endvidere med en fotoserie, hvor læseren billede for billede kan se det blodige angreb.

“Her ligger manden uden den ene arm”, konstaterer en billedtekst. Som billedet ganske rigtig viser, ligger manden i en blodpøl med sin frarevede arm ved siden. Mandens ansigt er ikke engang sløret. Jeg må sige, at jeg finder det usmageligt og grænseoverskridende at gå så tæt på, som eb.dk gør her. Også selvom avisen advarer om stærke billeder.

Jeg tænker på, hvorfor redaktionen finder det nødvendigt at gå så tæt på? Det giver nok flere besøgende på nyhedssitet, men det ændrer ikke ved, at det presseetisk er problematisk. Mener jeg. Jeg tvivler i øvrigt på, at avisen ville vælge de samme nærgående billeder, hvis offeret var en dansker. Men respekten for offeret og hans familie bør vel ikke være mindre, fordi ulykken finder sted på den anden side af jorden?

Mediernes fornemmeste opgave må være at skildre virkeligheden så troværdigt som muligt. Det gælder også, når virkeligheden er grum og ubehagelig. Under eksempelvis tsunamien i Sydøstasien i 2004 måtte modtagerne også se på masser af ubehagelige billeder, lige som vi gør med krig og katastrofer hver dag.

Under den omfattende dækning af tsunamien husker jeg, at der kom en massiv kritik af Se & Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup, da han valgte at bringe et billede, hvor man så menneskeligene ligge i dynger efter flodbølgen. Billedet var i den grad ubehageligt, men jeg synes, at det havde en anden berettigelse, end den usmagelige billedprioritering, som eb.dk demonstrerer i dag. Se & Hørs billede havde nemlig en langt højere grad af væsentlighed, for den skildrede en katastrofe, der ramte rigtig mange mennesker.

Det var et dristigt billedvalg af den kontroversielle Qvortrup, som måtte trække bladet tilbage efter en massiv læserstorm, men jeg mener faktisk, at det var etisk i orden. Billedvalget vi ser på eb.dk i dag er bare billigt og sensationelt, og det er ikke i nærheden af at ville fortælle læseren noget af større væsentlighed. Begivenheden vil måske skabe en diskussion om sikkerheden i zoologiske haver i Indien, men ellers bliver den hurtigt glemt.

Jeg kan derfor ikke se, at Ekstra Bladet har andre journalistiske begrundelser for at bringe billederne end at få læsere i butikken. Billedvalget skæpper sikkert godt i kassen, men det har en etisk pris.

Men hvad synes du? Hvor går grænsen for, hvad medierne bør vise af billeder?