Find én fejl på dette billede af ledelsen i det hindunationale oppositionsparti BJP, Bharatiya Janata Party.

Der er ingen kvinder. 

Den mandsdominerede partiledelse har dog nu besluttet, at det skal der laves om på.

På forsamlingsmødet i går, mandag, vedtog partiet en kvotepolitik, der reseverer en tredjedel af partiets parlamentsmedlemmer til kvinder. Det skriver The Hindu, en af Indiens største engelsksprogede aviser.

Indtil videre er der ikke stemning for at tilgodese samme antal pladser til kvinder på øverste parlementariske niveau. Men BJP vil bane vejen for flere kvinder ved at reservere hver tredje af partiets medlemmer i parlamentets underhus, Lok Sabha, samt i den lovgivende forsamling.

Den kvindelige partileder Sushma Swaraj, der dog ikke sidder på en af de tungeste poster, kaldte beslutningen “historisk” og mener, at den er et stort skridt frem for kvinders stilling i Indien. Hun siger, at beslutningen bliver implementeret inden for tre måneder.

I dag er kun 8 procent af medlemmerne i underhuset kvinder. Siden 1999 har både BJP og det ledende regeringsparti, Kongrespartiet, argumenteret for en kvotepolitik, der kan skabe mere lige fordeling af mænd og kvinder i parlamentet, men det er endnu ikke lykkedes at få det gennemført.

2 Responses to Indisk parti indfører kvoter for kvinder

  1. Martin B. Justesen siger:

    Sjovt… jeg troede du mente den slåfejl i øverste venstre hjørne af banneret bag den vinkende partiledelse?!

  2. Poul siger:

    Den kommentar lader jeg stå lidt…

    Jeg må jo tage hensyn til bloggens store fanskare af kvinder : – )

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>