Det må i sær nok kræve tålmodighed, når/hvis jeg skal ud på en rigtig bane og gå langt for hvert slag. Men måske er det en del af hemmeligheden i golfsporten? At der også er noget ro over det, lige som jægerne ofte også går på jagt for at komme ud og gå i naturen? Jeg ved det ikke – er på fremmed mark, tø-hø!

Normalt er jeg også mere til sport med lidt mere tempo, og jeg spottede i øvrigt, at der var nogle tennisbaner ved siden af golfanlægget, så det kan også blive en mulighed. Det skal dog nok ske inden for de næste par måneder. Inden det bliver sindssygt varmt.

Ret ømt at du nu begynder at kaste referencer til Gnags, René. Du viser en ny side, og det skal du slet ikke undskylde for : – ).

Men mon ikke vi ses på golfbanen, når vi bliver gamle, i et par stramme, ternede poloshirts…

Indtil da må jeg nøjes med at jorde dig i squash, tennis osv.

Nææ tak du, så hellere fjolle rundt med noget lidt mere action packed, hvor jeg kun i en times tid skal føle mig som kongen af motorisk inkompetence…

Men når jeg bliver gammel, så skal jeg dælme på golfbanen og hygge hele dagen. Hver dag. Og sidde på en bar, der hvor havet slår ind over molen. Og dele rødvin med memoirer med de andre gamle i solen.

(Undskyld, jeg lover, at det er sidste gang, jeg citerer Gnags. Især nu da du lagde så godt ud med Mr. Skinner)