Det lyder spændende med den udvikling, du har oplevet i Østeuropa. Det område vil jeg virkelig gerne besøge engang.

I området, hvor jeg bor, kan jeg ikke undgå at lægge mærke til, at mange inderes livsstil begynder at minde mere og mere om den vestlige.

I Indien har jeg meget svært ved at opdrive det, jeg forbinder med en kop rigtig god sort kaffe, men netop her i Noida – og andre velstående områder i Delhi – har nye “posh” kaffebarer slået dørene op. Her er kaffen ren balsam for maven. Hermed ikke være sagt at kaffebarer kun er et vestligt fænomen, men jeg oplever, at de minder meget om de kaffesteder, jeg har besøgt i Vestens storbyer.

De nye kaffebarer ser i øvrigt ud til at køre med stor succes. Særligt de unge hænger ud i timer over en kop kaffe, der koster lige så meget som et godt måltid mad.

Det er ret så interessant, for tidligere har jeg kun oplevet en indisk kaffekultur i de få lokalområder, hvor den dyrkes. Så måske er der en bredere kaffekultur på vej? Indtil videre er jeg i hvert fald glad for at kunne få et godt, stærkt sort skud i nabolaget, når abstinenserne gennemryster mit korpus.

Jeg ser i øvrigt frem til et eller flere danske “spejlspørgsmål”, som du vil sende mig i marken med.

Og til andre læsere vil jeg, som i mit seneste indlæg, opfordre til at sende mig nogle spørgsmål, jeg kan stille til inderne, jeg møder på gaden. Som tidligere skrevet videregiver jeg svarene i indlæg her på bloggen.

Og så står der jo spændende indiske præmier på højkant, når jeg trækker lod mellem bidragsyderne. Måske et godt alternativ til moster Ediths bløde pakker under juletræet…

Så det er bare ud af busken og ind på bloggen.

Michelle og jeg var på rundrejse i Rumænien og Bulgarien i 2004 og her var der mobilitis på gader og stræder – det var der bestemt ikke, da Jesper og jeg rejste fra Polen til Kroatien fire-fem år før. Dengang var det vel nærmest kun mere eller mindre suspekte gangstertyper med bodyguards og tonede ruder i Audierne der havde den slags luksus. At Michelle og jeg derudover så rigtig mange, især kvinder, der havde været en tur hos plastikkirurgen vidner bare yderligere om det store boom af nyrige, der levcr side om side med limsniffende (sigøjner)gadebørn. Det være sig både i Bukarest og i Sofia.

Nok om Østeuropa – nu vil jeg gruble lidt over ‘spejlspørgsmål’ jf. dit nyeste indlæg her på bloggen.

Tak for ordene.

Mange af de ting, jeg har beskrevet, var sikkert også stort de samme, da vi rejste rundt i Nordindien for tre-fire år siden. De voldsomme kontraster, i særdeleshed kløften mellem rige og fattige, uddannede og de uuddannede, man som gæst kan blive lamslået over at opleve, vil nok være der mange år frem i tiden.

Men jeg lægger mærke til noget nyt, som jeg ikke gjorde i samme grad sidste gang.

Der er stor optimisme og selvtillid i Indien. Nogle af de meget synlige resultater af det økonomiske opsving er de gigantiske indkøbscentre i New Delhi og byggepladserne reserveret til nye velstående boliger.

Og så kan jeg ikke undgå at lægge mærke til, at mobiltelefonen også har gjort sit folkelige indtog. Jeg forbløffes over, at mennesker i nedslidte klip-klappere, der højst praktiserer en ugentlig etagevask, pludselig hiver Nokia-telefoner op af lommen og begynder at sms’e. Det er ret interessant.

En vigtig forklaring på Indiens succes i dag er det høje uddannelsesniveau. Mere end 60 millioner mennesker har en vidergående uddannelse, hvilket svarer til mere end Frankrigs befolkning. Kombineret med at de er villige til at arbejde igennem til en langt lavere løn end i Vesten, ja så sætter Indien det amerikanske og europæiske marked under et seriøst konkurrencepres.

Og konkurrencen vil med stor sandsynlig tage til de næste år, da arbejdsstyrken ikke bare er veluddannet. Den er også ung. 700 millioner af inderne er under 35 år. I Danmark har vi omvendt mangel på arbejdskraft på grund af den høje andel af ældre.

Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi nu kun ser begyndelsen af det pres, som Indien – og Kina – udsætter de vestlige økonomier for.

Det kommer vi kommer til at se mere til – også i medierne.

Super spændende at følge med i din færden… – Glæder mig til at høre mere :)